Johanne Marie kom visstnok[i] til verden 13 november 1797 og blitt døpt 6 januar 1798 – men ingen av disse begivenhetene er funnet i kirkebøker.
Foreldrene var kjøpmannen Ole Clausen Mørch og Cathrine Margrethe Tobiesen; han var 23 og hun var 19. De var blitt viet[ii] i Domkirken i Kristiansand 27 juni 1797 – Cathrine Margrethe var nok ganske synlig på vei med sin førstefødte.
Johanne Marie var altså første barn i denne nye familien, nestemann var også en pike. Johanne Elizabeths fødselsdato er ikke nevnt, men hun ble døpt[iii] 12 februar 1799 og da var fadrene Fru Giertsen; Jfr. Lovise Mørch; Konsul Hansteen [?]; Sagfører Collett; og Peder Mørch.
Straks før folketellingen i 1801, 6 januar det året, meldte lillebroren Claus sin ankomst og hjemmedøpt av presten 13 samme måned. Dåpen[iv] ble bekreftet i kirken 4 februar, og da var fadrene Mad. Sal. Claus Mørch; Jfr. Anne Cathrine Nyrup; Oberst Tobiesen; Generalritmester Olvog; og Ole Mortensen Mørch.
I forbindelse med folketellingen[v] finner man Johanne Marie hjemme hos foreldrene i 16de Qvarteer, der man også finner søsteren Elisabeth Johanne og den nyankomne broren Claus. De hadde seks tjenestefolk – fire piker og to drenger. Disse var Ane Gundersdatter (20); Wilhelmine Diderichsdatter (13); Susane Langefelt (28); Ane Kierstine Davidsdatter (32);Niels Ellingsen (39); og Siver Oskulsen (18).
To år senere ble det en gutt til, Peter Tobiesen. Han ble født 20 august 1803 og døpt[vi] 14 september samme år. Denne gangen var fadrene Mad. Sal. Claus Mørch; Jfr. Agnete Olvog; Generalmajor v. Tobiesen; [NN] Hammer [?]; Capt. Joh. Diderichsen; og Secretaire Thaulow.
Så gikk det syv år frem til den siste i denne søskenflokken, også det en gutt. Ole så dagens lys 20 oktober 1810, men ble ikke døpt[vii] før 16 juni 1811 – så han var nok hjemmedøpt i mellomtiden. Faren omtales nå som grosserer, og som handelsmann kan han vel ha vært på en lengre reise eller noe slikt, det ville forklare den lange utsettelsen. Uansett – Ole fikk fadrene «Moderen» – altså Cathrine – J.fr. Agnethe Olvog; Krigsraad Langeland; Jens Heyerdahl; og Ole Pedersen Mørch.
Johanne Marie burde vært konfirmert rundt 1812-1814, men det er ikke funnet noen innførsel i kirkebøkene. Likevel – all den tid hun senere giftet seg må hun ha gått gjennom dette.
Så opprant 1814, og Cathrines mann ble valgt til annen representant fra Christiansand til Riksforsamlingen på Eidsvold – der var han medlem av finanskomiteen og deputasjonen til den nyvalgte kongen 17 mai[viii].
Den andre representanten fra Christiansand var Nicolai Wergeland som var kapellan i domkirken i byen på denne tiden[ix]. Sønnen Henrik, som har korte karakteristikker av de fleste medlemmene av forsamlingen, nevner ikke Ole Clausen Mørch annet enn som en av to fra Kristiansand.
Efter at Riksforsamlingen var over fant det sted endringer i Johanne Maries liv: hun giftet seg. Brudgommen var Poul Severin Kierulf, visstnok fra Tranquebar i Dansk Øst-India[x]. Vielsen[xi] fant sted i Kristiansand 13 april 1815: hun var 17. Hun skulle få et mer beveget liv enn de fleste unge Kristiansandspiker.
Poul Severin var, visstnok[xii], sønn av Søren Severin Kierulf og Friderica Amalia Humble: om den opplysningen er riktig, er det nokså sikkert at disse to – «Kierulff – («Under-Bogholder») with Amalie Humle» – hadde giftet[xiii] seg i Trankebar Sankthansdagen 1789.
Dersom det er riktig, som det sies[xiv], at han var født i 1793 var han neppe parets førstefødte, og av søsken nevnes[xv] John (f 1790 i Trankebar); Marie Frederikke (f 1791 i Tharangambadi); William og Christian (f 1800 i Frederiksnagor); John Palmer (f 1804 også i Frederiksnagor ) – den første John var kanskje død – og Cathinka (f 1806 i Calcutta).
Disse opplysningene om Poul Severin har også et langt stykke om hans liv, hentet fra Foreningen Trankebars websted[xvi]. Her går det frem at han var blitt secondløjtnant i marinen i 20-årsalderen, men var litt tatt til fange av engelskmennene. Da han slapp fri i 1815 endte han altså opp i Kristiansand der han giftet seg med Johanne Marie. Efter dette, fortelles[xvii] det, dro han tilbake til India.
Samme kilde forteller videre:
«Hans Hustru var sandsynligvis ikke med, da han først drog ud til Indien, og Ægtefolkene, der ingen Børn havde, harmonerede næppe; Broderen William Kierulf kalder i et Brev af 1821 deres Ægteskab »et uoverlagt og nu ulykkeligt Giftermaal«, og han beklager særlig den »stakkels Hanne«».
Man kan like gjerne gjengi hele teksten[xviii], for Johanne Maries liv fulgte vel hans langt på vei, og hun kom efter hvert til India, hun også. Teksten forteller at
«… han 1817 i Serampor i Forening med Faktor H. I. Fiellerup og »Mohren« Ruggoram Gossain købte Skibet »Lady Elliot«, der omdøbtes til »Nymphen«; han førte selv Skibet til Danmark 1817, afgik fra Kbh. April 1818 og kom til Serampor om Efter aaret. 1821 førte han atter »Nymphen« til Danmark, hvor han 1822 paa ny indtraadte i Søetaten med Anciennitet som Premierløjtnant fra 1820. Han kom dog ikke i aktiv Tjeneste, men tog i Efteraaret 1822 tilbage til Indien, og han og Hustru kom 23. Juni 1823 til Serampor.
1828 fik han af Guvernementet Papirer som Ejer af Briggen »General Suere«, og han kaldes da Borger i Kbh. 1829 blev han udnævnt til Kaptajnløjtnant og var da i Aarets Slutning i Kbh. i en mindre behagelig Anledning. Han havde blandet sig i en skandaløs Sag mod Løjtnant Horstmann i Trankebar og paatalt Guvernementets Optræden i et bengalsk Blad, hvorfor det var besluttet at sætte ham under Anklage. Han slap dog med en mundtlig Røffel af Frederik den 6., der 4. Maj 1830 befalede, at Sagen dermed skulde være endt. 1830 fik han Tilladelse til at gøre en Fragtfart til Indien og Manila som Fører og Ejer af »Nornen«, og samme Aar købte han Briggen »Diligent«, der omdøbtes til »Dansborg« og sendtes fra Trankebar til Bengalen og Kina. Chef for Briggen »Allart«, til Vest-indien 1835 og i Sommeren 1838 Fører af det kongelige Dampskib. 1836 blev han R. af D. og samme Aar R. af Æreslegionen, og 1840 udnævntes han til Kaptajn. Ved sin Handel i de oversøiske Lande skal han have tjent en betydelig Formue, der nævnes 300-350,000 Kr., over hvilke hans Enke fik Raadighed i Henhold til reciprokt Testamente af 24. April 1818. Forøvrigt var Kierulf vist noget af en Eventyrer, og han omskrev sit Navn til »Flureik«, כ: Kierulf læst bag fra».
Utover dette er det lite som er kjent om Johanne Maries liv de følgende årene: slik verden var skrudd sammen satte kvinner lite spor i offentlige dokumenter med mindre de fødte barn – en handling av samfunnsinteresse.
Det kan se ut til at Johanne Marie og Poul Severin vekslet mellom København og India, uten at det er lykkes å følge dette gjennom andre kilder. I 1834[xix] finner man dem begge to i «Store Kongensgade 250, Stuen til høire» i «Sankt Annæ Øster Kvarter». Han benevnes «Capt.Lieut.i Søe Etaten». De har en pleiedatter, antagelig fra India, som heter Clara Perkins og er åtte år gammel. Rent økonomisk går det vel ikke så verst: de holder seg med to tjenestefolk – en kvinne og en mann. Kvinnen er 22 år gamle Josephine H. Christensen; mannen de jevngamle Johan W. Hartmann.
Det er ikke lykkes å finne Johanne Marie i folketellingen for 1840, men man blir altså fortalt at Poul Severin døde i København 30 mai 1842, men uten kjennskap til hvilken kirke de tilhørte har det ikke vært mulig å finne begravelsen.
De neste årene må man følge Johanne Marie gjennom folketellinger for København. I 1845[xx] finner man henne som enke, bosatt i annen etasje hos solodandseren Peter Joseph Larcher – opprinnelig fra Hamborg og 43 år gammel – i Strand Kvarter, Gl. Strand 10, og hans familie. Johanne Marie klarer seg så noenlunde – hun holder seg med en tjenestepike som heter Christine Clausen, en 25-åring fra Kallundborg.
I begnnelsen av juni 1853 var Johanne Marie Kierulf på besøk hos sin søster Johanne Elisabeth, og hennes mann i Christiania.
I 1855[xxi] finner man henne Øster Kvarter, Gammel Strand 136, der hun leier i 2 etasje av H. P. Lindorph. Der bodde hun med en tjenestpike, [NN] Henriette Gamborg, en 21 år gammel fra København.
I 1860[xxii] er hun i Amaliegade, der hun leier Herr Burmeister, hun har husvære i annen etasje, «A». Hun beskrives som Enke efter Captain i Søetaten Kierulf. Huusmoder, og oppgis å være 62 år gammel. Sognet hun tilhører er Sankt Annæ Øster Kvarter. Hun har fremdeles en tjenestepike: 23 år gamle Thora Antoinette Louise Halvorsen fra Kjøbenhavn.
Johanne Marie sies altså å være gått bort 30 mai 1867, knappe 70 år gammel, men begravelsen er ikke funnet.