δο Johanne Christine Schmidt

Johanne Christine var siste barn i sin familie. Hun skal[i] være født eller døpt 11 januar 1795, men ingen av disse begivenhetene er lykkes dokumentert.

Foreldrene var Kiøbmand i Strandgaden Clauds Schmidt og Johanna Kirstina Bech. De hadde giftet seg året før og var viet[ii] i huset 17 oktober 1780, efter en kongelig bevilling datert 22 september. De tilhøre Vor Frue menighet. Vielsen ble annonsert[iii] i Adressa!

Da Adelheid ble født handlet faren med et stort sortiment, slik det fremgår av en annonse[iv] fra året før:

«Til Kiøbs.

        Nyemodens Sorter Flohrs Tørklæder og Forklæder, Taftes Forklæder med Fryndser, Palentiner, alle Colleuerer Straae-Baand, Blomster og andre Sorter Silke og Traae-Flohr, sorte og coulleurte Fiærer, Glas-Perler, Silke-Baand og Tørklæder, Halm-Hatter med og uden Koll, Alluns-Handsker, Cattuner og adskillige Sorter Kram-Vahre, som og følgende Farverier og Specerier: Olive, Alluner rød, hvid, Anis Stern, Aurum Pigmentum, Berliner-Blaa, Bevergeel, Blaasten, Bleghvidt, Bomoly beste hvide, Brunel, Brun-Rød, Caneel, Cardemom, Coffe-Bønner, Coneenell, Corender, Coriander, Crap, Commen Spiis, Fernambuck, Frøe Fugel, Galæbler, Gomy-Arabium, dito Dragant, dito Gatta, Gurkemey, Indigo, Ingefær, Kobber-Røgels, Kønrøg, Krid hvid malet, Kugel-Lak, Lack Florentiner, Liim Horn, Lager Beer, Mandler alle Sorter, Menny, Muscateblom, Muscatter, Murkler, Nelleker, Ochergeel, Orlean, Oly Victriol, dito Lin, dito Terpentin, Peber sort, dito Kryder, Piper lange Tobaks, Potasch, Pomeranzer tørrede, dito Skal, Quick-Sølv, Rosiner, dito Confect, Rød Sandel, Sago-Gryn, Salmiack, Salpeter, Saffran, Semsblade, Sæbe hvid, Silberglet, Sinober, Sittgel, Smack, Stivelse, Storax, Succad, Tin raspet, Umbra hele og malet, Wiinsteen rød og hvid, Weede-Ersucter, Violen-Rød, Victril. Isenbrat, Korker og adskillig meere, som og Trøfler, Pitagie, gode Lemoner, syltede Pomeranzer, Ingefer, etc., nyeligen ankommet, sælges for beste Priser hos

Claus Schmidt
boende i Hr. Raadmand Klingebergs
forrige Gaard.»

 

Første barn var Adelheid Alette Elisabeth, som kom til verden i Trondhjem 30 juni 1781 og ble døpt[v] i Vor Frue Kirke 17 juli samme år. Da var fadrene Fru [NN] Inger Dons; Mad: Mad: Hermischen Schmidt; Jomfr Johanna Bech; Hr Etats Raad Jens Bing Dons; Sr Peter Schmidt; og Monsr Carsten Schiødte Due.

Da Adelheid var omkring et år gammel fikk hun en lillebror, Peter, den senere Eidsvoldsmannen. Han ble døpt[vi] av Hr Parelius i Vor Frue Kirke 24 juni 1782. Fadrene hans var Mad: Aletha Bejer; Mad: Maren Maria Kruse; Jomfr: Birgitha Kirst: [NN]; Hr Berg Raad Pet: Cornelius Dons; Hr Peter Petersen; og Sr [NN] Dons Bech.

Familiens neste barn var også en gutt. Dette var Olaus Michael: han ble født 11 juli 1784 og døpt[vii] 29 samme måned. Fadrene Mad: Maren Mari [NN]; Mad: Mette Schmidt; Jomfr Cath: Ulfers; Cancellie Raad Pet. Andreas Cramer; Hr Nicolaus Schmidt; og Msr Marius Breddahl.

Nicolaus Christian så dagens lys omkring årsskiftet 1785/86 og ble døpt[viii] 4 søndag efter Hellige Tre Kongers Dag – 29 januar[ix] – 1786. Det vil si, det ser ut til at gutten var hjemmedøpt, så dette var en stadfestelse. Uansett, fadrene var Kammer-Herrerinde [?] Brochdorff; mad: Karen Knudtzon; Jomfr: Abel Bech; Hr Justitz Rad Bang; Hr Lieutenant Christian Roggert; og Sr hans Finne Wiingaard.

Nicolaus døde antagelig som liten – han er ikke med i folketellingen av 1801, og er ikke funnet noe annet sted. en noen begravelse er ikke funnet.

Så fulgte Abel Margrethe. Hun meldte sin ankomst senvinters 1787 og ble døpt[x] av Hr Parelius i Vor Frue 30 mars det året. Denne gangen valgte man fadrene Frue Etatz Raadinde Collin; Jfr [NN] Karen Thode; Jomfr. Hjorth; Hr Justitz Raad Henr. Hornemann; Hr Stiftamt Skriver Christensen; og Sr Christoph: Frimann Omsen.

Det skulle bli en gutt og to piker til i denne familien. Først ute var gutten, Jacob Gottlieb. Han ble døpt[xi] tidlig i januar 1789. Fadrene var Mad: Birgitta Müller; Mad: Maren Sommer; Jomfr. Juul; Hr Raad … Assesor Willemsens; Hr Raadmand og Hospitals Forstander Christian Fyhn; og Sr Carsten Schiødtte Wahl.

Den første av pikene var Dorthea Cornelia: hun ankom visstnok[xii] i løpet av 1791, men den dåpen er ikke funnet.

Ved folketellingen i 1801[xiii] finner man Abel, 14 år gammel, hjemme hos foreldrene i Strandgaten, gård nummer 48 i 4 Rode. Faren er som man kunne vente betegnet Kiøbmand, moren «Hans Kone». Ved siden av Adelheid finner man Peter (19); Olaus (17); Adelheid – riktignok under navnet Acteheit -Jacob (13); og Johanne (6). Dorthea Cornelia er antagelig død, siden hun ikke er med. Det samme gjelder Nicolay. En ung mann, Johann Schmidt, er handelsbetjent.

Familien hadde tre tjenestepiker: Clara Nielsdatter (38); Marith Andersdatter (28); og Karen Olsdatter (26) – alle ugift.

Johanne Christine ble antagelig konfirmert rundt 1810, men opptegnelsene om dette er ikke bevart for Vor Frue Kirke.

Dermed er intet kjent om Johanne Christines liv de neste 32 årene inntil hun gifter seg. Gjetningsvis fortsatte hun å bo sammen med foreldrene i Strandgaten, der disse levet i trygge økonomiske omstendigheter, og var aktet av samfunnet rundt dem. Da de feiret gullbryllup ble det omtalt i Adressa[xiv] 1 oktober 1830:

        «Den 13de October 1830 feirede Jubelparret, Claus Schmidt, 79 1/6 Aar, og Johanne Christine, født Beck, 76 1/6 Aar gamle, den femtiaarige Bryllupsdag. Af de otte Børn, hvormed Himlen velsignede deres ægteskabelige Forbindelse, leve sex. Disse og, forsaavidt de ere gifte, deres Ægtefæller, to og tyve Børnebørn og et Barnebarnsbarn hilsede denne, paa Livets Vandring, sjeldne Dag med glade og Taknemmelige Hjerter. Saamange af Jubelparrets forommeldte Afkom, som ere her tilstede, forsamledes om Formiddagen hos de kjere Gamle og tolkede, med barnlige Følelser, deres Lykeønskninger; men fra den fraværende, elskede, ømt savnede Søn og hans Huus, og fra de, fra Fædreboe uddragne Børnebørn, frembares Skrivtlige Bevidnelser om lignende Følelser og om Dagens Festligholdelsei deres Kredse. Snart forøgedes Forsamlingen af faa, men kjere Venner og Paarørende, som havde den Godhed at ihukomme Jubelparret og dets Høitidsdag. Gjorde Omstændigheder det end ikke muligt, at opbygge Forsamlingen, ved at opløfte Hjerterne i forenet, lydelig Priis og Tak og Bøn til Alherren i det Høie: o! mangt et stille, lønligt Suk opsendtes dog til Kraftens og Kjerlighedens evige Throne, til Alfaderen, som styrer Menneskenes Skjæbner og tildeler Alt, som god og fulldkommen Gave. Forøvrigt tilbragte Forældre og Børn Dagen samlede i stille, indbyrdes Glæde og Kjerlighed.

        Men, imedens Fortidens Minder dybt bevægede de elskede Gamles Bryst; imedens de, i Erindringen, ligesom paany gjennemlevede den svundne, lange Række af kjerlige Samlivsdage, dvælende snart ved overstandne Sorger, snart ved nydte Glæder; imedens de derfra igjen vendte Blikket ud mod den vintende Grav – der dækker saamangen, mangen kjer og aktet og Savnet, til Fredens Land hjemgangen Ven og Frænde -, og imedens de velsignede deres afkom, den Efterslægt, som, ihukommende dem og denne Dag, skal plante en venlig Mindeblomst paa deres Grav-høie: o! da opstod og næredes, hos deres, i Livets Omvexlinger, ei heller uprøvede Børn, alvorsfulde, betragtningsrige Tanker; de havde saa rørende for Øie Livets yderste Grændser: barndommen og Aldderdommen; Barnet, som fra Livets første Morgengrye begynder Vandringen mod den ubekjendte Fremtid og dens Handelser, vugget paa Armene af ømme Oldeforældre, hvis hede Dag er overstanden; hvis Blade, i Skjæbnernes store Bog, ligge oprullede og – fast beskrevne. Den yngre Skare, for hvilken Livet og dets Omstændigheder end straaler i Haabets og Forventningernes Yndeglans, jublede imidlertid lydeligere; Den flettede Roser, omslynget af Eviggrønt, i Dagens Mindekrands».

Johanne Christines far, Claus, ble syk henimot slutten av januar 1831 – knappe tre måneder efter gullbryllupet – og døde av alderdomssvakhet 30 den måneden. Han ble begravet[xv] fra Vor Frue Kirke 4 februar.

Enken annonserte[xvi] dødsfallet dagen efter:

        «At min kjere og retskafne Mand Claus Schmidt, forhen Kjøbmand her i Byen, efter 14 Dages Sygeleie, ved en rolig og stille Død gik over til et andet Liv den 30te Januar sidstleden, om Natten Kl. 3, i en Alder of 79 ½ Aar; derom opfylder jeg herved den tunge Pligt at underrette Beslægtede og Bekjendte. Skjøndt Hjemkaldelse til Evigheden var den Hedenfarnes still,e fromme, i Troe og Haab grundede Længsel; og skjøndt Gravens Fred maa erkjendes at være Vinding for den, af Jorelivets lange, ofte tornefulde Vandring, mødige Olding: o! Hans Savn føles ikke destomindre dog ømt; hans Minde lever elsket og velsignet af mig, den famtiaarige Ægtefælle, og vore sex gjenlevende Børn.

        Trondhjem, den 31te Januar 1831
                                Johanne Christine Bech,
                                            sal. Schmidts».

 

Med to godt voksne og ugifte søstre som begge, antagelivis, hadde levet av foreldrenes velvilje – Adelheid og Johanne Christine – var det nå en relativt stor mulighet for at arven skulle belastes deres underhold til all tid, og det ønsket sikkert ikke de andre søsknene. Adelheid var nå femti år gammel, og dermed for gammel til å tenke på ekteskap, men Johanne Christine var fremdeles midt i tredve-årene, og dermed fantes det en mulighet for å få henne tatt vare på.

Om de tankene er spekulative, så ble det bryllup. Johanne Christines tilkommende var en femten år yngre Farvermester fra Smøla, Niels Hermandsen Skjølberg, sønn av Gaardmand Herman Olsen Skjølberg. Som forlovere hadde Lieutenant Breno og Farvermester Elnan. Vielsen[xvii] fant sted i Domkirken – på denne tiden mer eller mindre i ruiner – 24 juli 1833.

Hvor paret bosatte seg er ikke kjent, men det kan ha vært i Munkegaten, der de holt til da de ble foreldre.

De fikk sitt første barn, en pike, et drøyt år efter at de feiret bryllup. Johanne Magdalene kom til verden rundt 13 august 1834 og hjemmedøpt. Barnet døde allerede 25 august og ble begravet[xviii] 29 samme måned.

Nesten tre år senere fikk Johanne og Niels en datter til, og denne gangen gikk det godt. Barnet ble født 9 mai 1837. Da hun ble døpt[xix] 16 juni fikk hun navnet Johanne Magdalene, som sin avdøde storesøster. Fadrene hennes var Madame Sophie Schmidt; Fru Brunild Nielsen; Procurator Schrøeder; Kjbmd J: Schmidt; og Barnets Fader.

Familien bodde fremdeles i Munkegaten, antagelig i en gård ved torvet: den ble kalt Fuglesangen – et uttrykk som nevnes i slektstavlen[xx]. En måned før de giftet seg hadde Niels avertert virksomheten sin – han hadde nettopp overtatt – i Adresseavisen[xxi]:

        «Undertegnede, som for sin Regning har overtaget og fortsætter Arbeidsdriften i det bekjendte gode og complette Farverie, i S. T. Enkefrue sal. Eindersens Gaaard, Fuglesangen kaldet, beliggende ved Torvet her i Byen, anbefaler sig herigjennem til behagentlig Søgning, saavel af Inden- som Udenbyes, idet han forsikrer Enhver, der anbetroer ham Farvning, reel, promte og billigst muelig Behandling.

        Trondhjem, den 20de Juni 1833.
N. Schjølberg».

 

Kyniske mennesker, blant hvem leseren naturligvis ikke finner seg, kunne finne på å mistanke at 23-åringen fra Smøla kanskje hadde fått en hånd med kapitalen fra brødrene Schmidt, hans forlovedes verger.

Med det svinner både Johanne Christine og Niels fra synsfeltet: man må anta at de levet et stille, arbeidsomt liv, han fokusert på farveriet og forretningene, hun på datterens oppdragelse og hjemmets drift.

Men hun dukker opp igjen i folketellingen i 1865[xxii]. Da var hun 70 år gammel og sammen med Niels bodde hun i gård nummer 24 i Munkegaten. Sammen med dem finner man datteren Johanna M. som efterhvert er blitt 29 år gammel og er lærerinne.

I forbindelse med farveriet driver man nå også butikk, i det minste har de en «Boutikjomfru» boende i huset. Hun het Serine Caroline Raaen, en 38 år gammel Trondhjemsdame.

I tillegg er der en tjenestepike, 31 år gamle Anna Nielsen, og en læredreng fra Surndalen, 18-åringen Ingebrigt Ls. Sogge.

10 år senere, i 1875[xxiii], bor de fremdeles i Munkegaten 24. Husstanden er faktisk blitt større. Ved siden av Johanne og Niels, og datteren Johanne Magdalene – hun nevnes nå som «Almueskolelærerinne» – finner man fremdeles Serine Caroline Raaen der som Boutikjomfrue. Men Serine har nå fått en kollega, 15-åringen Anne Kirstine Olsen fra Strinden, så forretningene hadde vel gått godt.

I tillegg finner man – nær sagt naturligvis – en tjenestepike, 45 år gamle Ellen Nilsen fra Inderøen. Og en tilreisende: Frederikke Elisabeth Schmidt (43), gjetningsvis en slektning: hun er fra Trondhjem, men arbeider tydeligvis som «Gouvernante».

På forretningssiden er det også flere: Farversvenden Robert Løvendahl (53) fra Østergøthland i Sverige; Farveriarbeideren Lars Einarsen Børseth (21) fra Rindalen; Gaardsdreng Ole Olsen Børseth (19) fra Rindalen; og Farveriarbeider John Olsen Aune (26), også fra Rindalen.

Syv år senere rammet tragedien, Johanne Christines og Niels eneste barn, datteren Johanne Magdalene døde. Hun gikk bort 7 september 1882 som følge av hjertefeil, og ble begravet[xxiv] 14 samme måned.

Enda ti år gikk, og 1885[xxv] opprant. Da var det igjen folketelling, og man finner Johanne og Niels, som man kunne vente, i Munkegaten 24. Niels betegnes fremdeles som Farvermester, og det ser ut til at forretningene var i drift: de har en ny Butikjomfru, 25 år gamle Anne Olsen fra Strinden. Til hjelp i huset har de Husjomfruen Hanna Johansen, en 29 år gammel dame fra Christiansund, og tjenestepiken Anna Vandet (23) fra Ytterøen. To hushjelper på tre mennesker – men så var Johanne Christine nå rundt 90 år gammel!

På forretningssiden – utenom butikken – var de tre menesker. en var farversvend, det var Lars E. Børseth, som var der ti år tidligere også. Så var det John O. Aune, 31 år gammel og fra Rindalen – han var Presser. Og til slutt, og også fra Rindalen, Ole G. Bolme, en 27 år gammel tjenestedreng.

To år senere døde Johanne Christine efter et langt liv. Hun var 92 år gammel. Gift Kone Johanne Christine Schjølberg avled 25 november 1887 og ble begravet[xxvi] 2 desember dette året.


[ii] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0105: Ministerialbok nr. 602A03, 1774-1814, s. 38-39
[iii] Trondhiems allene kongelige privilegerede Addresse-Contoirs Efterretninger; 20.10.1780; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_tronhjemsadressecontoirs_null_null_17801020_14_42_1
[iv] Trondhiems allene kongelige privilegerede Addresse-Contoirs Efterretninger; 02.06.1780; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_tronhjemsadressecontoirs_null_null_17800602_14_22_1
[v] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0104: Ministerialbok nr. 602A02, 1774-1814, s. 52-53
[vi] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0104: Ministerialbok nr. 602A02, 1774-1814, s. 60-61
[vii] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0104: Ministerialbok nr. 602A02, 1774-1814, s. 78-79
[viii] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0104: Ministerialbok nr. 602A02, 1774-1814, s. 92-93
[x] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0104: Ministerialbok nr. 602A02, 1774-1814, s. 100-101
[xi] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0104: Ministerialbok nr. 602A02, 1774-1814, s. 118-119
[xiii] Folketelling 1801 for 1601 Trondheim kjøpstad; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058434005034
[xv] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 602/L0109: Ministerialbok nr. 602A07, 1821-1840, s. 399
[xvii] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 601/L0047: Ministerialbok nr. 601A15, 1831-1839, s. 255
[xviii] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 601/L0047: Ministerialbok nr. 601A15, 1831-1839, s. 362
[xix] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 601/L0047: Ministerialbok nr. 601A15, 1831-1839, s. 119
[xx] Schmidt-Nielsen, Sigval; Den Throndhjemske Flensburger-Schmidt-families descendenter til aar 1900 : som manuskript til familien; Throndhjem, 1901, p 33; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008040204008
[xxi] Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger; 25.06.1833; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_trondhjemsborgerligerealskole_null_null_18330625_00_51_1
[xxii] Folketelling 1865 for 1601 Trondheim kjøpstad; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038310013077
[xxiii] Folketelling 1875 for 1601 Trondheim kjøpstad; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052359013184
[xxiv] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 601/L0058: Ministerialbok nr. 601A26, 1877-1891, s. 525
[xxv] Folketelling 1885 for 1601 Trondheim kjøpstad; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053300013232
[xxvi] SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, 601/L0058: Ministerialbok nr. 601A26, 1877-1891, s. 595