394 Catrine Elizabet Johnsen

Cathrine Elizabeth meldte sin ankomst i Kristiansand 20 juli 1829. Da hun ble døpt[i] 18 oktober samme år var fadrene Mad Jensine Biørenstad; Jfr. Marthe Andrea Gregersen; Skibsbygmæster Friis; Kiøbmand Hans Johnsen; Kjøbmand Thor Olsen Fugellie; og Uhrmager Christian Heda.

Foreldrene var Catharine Margrethe Nilsdatter Nedenæs fra Mandalskanten, og Peder Johnsen Quernenes, en styrmann fra Dybvåg – de hadde giftet seg seks år tidligere: vielsen[ii] fant sted i Kristiansand 1 november 1810.

Første barn var en gutt. Johannes ble født 11 januar 1812, og døpt[iii] i Kristiansand29 samme måned. Fadrene hans var Mad. Margrethe Olrog; Jfr. Christina Tondahl [?]; Kapt: Stibolt; Krigsraad Langeland; og Secretair Schrøeder.

Året efter ble det nok en gutt, Niels. Han så dagens lys 25 oktober 1813 og ble døpt[iv] 7 november samme år. Denne gangen var fadrene Else, Matr. Gunder Rasmussens Hustru; Birthe Christiansdatter Drame [?]; Snedk. Asmus Kleive; Matr. Jens Terkildsen; og Raadmd. Andreas Blauw [?]. Ved denne anledningen er det notert at Catharines mann var knyttet til Flodbatteriet.

Så ble det 1814, Kielerfred, notabelmøte på Eidsvold, og åpent brev fra Christian Frederik med oppfordring til sivile og militære enheter i landet om å utse valgmenn som kunne velge representanter til en forsamling som skulle samles på Eidsvold 10 april og gi Norge en ny forfatning.

For familien var det sikkert like så viktig at familien fikk ny bolig: i januar 1814 kjøpte de det huset som i moderne tid har adressen Skippergaten 43 i Kristiansand.

De ulike avdelinger og skip i Søe-Defensionen møttes snart efter og de valgmenn de utpekte – for Christiansands Verft var det nettopp Catharinas mann som ble utsett – møttes med sine kolleger i Frederiksværn 3 april 1814, og valgte[v] fire menn til å representere våpen-grenene: Commandeur og Ridder Fabricius; Lieutenant Konow; Under-Officier Peter Jonsen; og Matros Even Thorsen.

Når Eidsvolds-forsamlingen skulle begynne allerede 10 april, er det vanskelig å tenke seg annet enn at Catharine var alene hjemme i Christiansand fra en eller annen gang i annen halvdel av mars 1814 – for ellers hadde ikke Peder kommet frem i tide.

Under forhandlingen var Peder ikke av de mest iøyefallende, som mange av de lavere klasser holdt han en lav profil: han stilte seg på selvstendighetspartiets side, avgav votum når det var krevet, og bekreftet fra tid til annen muntlig hva han hadde stemt. På ett punkt grep han inn, sammen med med-representanten fra Søe-Defensionen, Even Thorsen, den eneste representanten som ikke kunne lese og skrive, og satte frem et forslag[vi] omkring verneplikten:

«Dernæst blev oplæst et forslag, indgivet af

Peder Jonsen og even Thorsen, dateret den 10de

P. M. Det lyder som følger:

«P. M.

        Med Hensyn til Søfolket, som staaer i Kongens Tjeneste, andrage vi, efter vore Committenters Forlangende, denne vor Mening for den ærede Rigs-Forsamling:

        Det vilde være ønskelig, om det kune indrettes saaledes for Søfolket, at, naar en Mand havde været til Orlogs i 3 paa hinanden følgende Aar, hva enten paa Brigger, Kanon-Baade, eller Flaade-Batterier, han da maatte blive fri for Tjenesten i 1 eller 2 Aar; thi naar en Mand skal uafbrudt være til Orlogs i 5 til 6, ja 7 Aar, og han har en stor Familie, at underholde, er ikke har anden Støtte end den Udkommanderede, maa denne familie i høieste Grad forarmes.

        Men, gjælder det om at forsvare Landet imod en angribende Fiende, og Ingen kunde undværes, da skulle og ville Alle være lige forpligtede til at værne om vort Fødeland.

        Vi indsee heel vel, at dette vort ringe Skrift ikke kan komme i Betragtning ved Constitutionens Lægning; vi anmode derfor den ærede Forsamling, paa vore Kammeraters Vegne, om at dette maatte blive henviist til den i § 108 omtalte Committee, der skal udarbeide de nærmere Bestemmelser ved Værenpligten.

Eidsvold den 10de Mai 1814

Ærbødigst

Peder Jonsen. Even Thorsen»

Alle forsamlinger tar slutt, og på Eidsvold rundet de av 8-10 dager senere, og de fleste representantene reiste hjem igjen. Catrines far avsluttet visstnok den militære løpebanen, og kom seg på sjøen igjen, først som styrmann, senere som skipper på barken «De Tvende Brødre[vii]».

Dermed ble vel Catrines mors liv som sjømannshustruers flest: en daglig tilværelse preget av barn, hus, det nære i byen, og nødvendigheten av å klare seg på egen hånd – avbrudt av mannens hjemkomster og avreiser.

Storesøsteren Marie kom til verden i Kristiansand 30 april 1816 og ble døpt[viii] 8 mai samme år. Som fadre fikk hun Fru Margarethe, Conf. P. Isaach Jonsens; Jfr. Johanne Cathrine Olrog; O. C. Mørch; Major Jcb Dietrichsen; og Styrm. Geding [?].

Efter henne, 30 oktober 1818, så Tellef dagens lys. Da han ble døpt[ix] 8 november var fadrene Karen …; Josine Torgusdatter; Herr Morten Christensen Næskild; Jens Amundsen Ring; og Matr. Bernt Andreas Møller.

Nestemann, Peter Christian, meldte sin ankomst julaften 1820. Da han ble døpt[x] i kirken 5 januar var fadrene Mad. Rolfsen; Jfr. Petronelle Kolding; Stmd. Mathiesen; og Navigateur Nanning.

Foreldrene fikk nok en gutt 21 februar 1823. Han fikk navnet Morten da han ble døpt[xi] 13 april samme år, og da var fadrene Birthe, Styrmd Peder Rasmussens; Cathrine Clausdatter; Navigateur Nanning; og Styrmd. Jens Ring. Ved denne dåpen var Catharines mann blitt skipper.

De neste to barna var begge gutter. Henrik kom til verden 25 august 1825. Da han ble døpt[xii] 30 oktober ble fadrene Mad. Bolette, Skibsfører Jens [NN]; Anne Kirstine Mortensdatter Næskild; Skipper Jacob Natvig; Skibsbygmæster J. H. Abel; og Styrmd. Ole Bjørneland.

Elling så dagens lys 22 august 1827 og ble døpt[xiii] 7 oktober samme år. Fadrene hans var Dorthe, Skibsbygger J. N. Tommesens Hustru; Grethe Rasmusdatter Faag; Skipper Jacob Natvig; Skibsbygmester Johan Tønnesen; og Styrmand Lars Torstensen.

Og helt til slutt, Cathrine Elizabeth.

Cathrine Elizabeth mistet sin mor da hun var 16 år gammel: Cathrine Margrethe Nilsdatter, Skipper Peder Johnsens, døde av slag 45 år gammel 2 november 1832. Hun ble begravet[xiv] 8 samme måned.

Fire år senere døde faren, 53 år gammel: det skjedde 10 juni 1836. Skibsfører Peder Johnsen ble begravet[xv] 14 samme måned.

Og dermed var Cathrine Elizabeth, syv år gammel, foreldreløs.

Det er usikkert hvor hun gjorde av seg efter at faren døde, men hun hadde jo flere voksne søsken – ikke minst storesøsteren Marie, som kan ha tatt henne inn.

Hvor hun nå enn bodde, så ble hun konfirmert[xvi] 6 oktober 1844, 15 år gammel. Hun fikk karakteren «god» og er ført opp som nummer 16 av de 64 pikene som sammen med 57 gutter utgjorde kullet på 121 ungdommer som stod for presten denne høstsøndagen.

Catrine Elizabet giftet seg da hun var omkring 26 år gammel. Hennes tilkommende var Skipper Hans Christian Bach, han var et år yngre enn henne. Forloverne var Johnsen og Bach. Vielsen[xvii] fant sted 6 november 1855.

Paret ble boende i Kristiansand, og der kom første barn, sønnen Peter Julius Theodor, født 27 januar 1856. Da han ble døpt[xviii] 13 april var fadrene Mad Anna Bach; Jfr Kathinka Landaas; Peter Johnsen; Alberth Bach; og Faderen.

Neste gang ble det en pike. Anna Katrine kom til verden 27 mars 1858 og ble døpt[xix] 25 april samme år. Fadrene hennes ble Amalia Johnsen; Jfr Takla Johnsen; T. Bach; Jens Hamre; og P. R. Johnsen.

Neste barn var også en pike. Hun ble født 14 mars 1863. Da hun ble døpt[xx] 25 mai fikk hun navnet Hulda Marie og fadrene Moderen; Amalia Bach; P C. Johnsen; Peder Landaas; og Faderen.

Det var folketelling for året 1865[xxi], og i den finner man Cathrine Bach, født Johnsen, sammen med sin mann Skibscaptein og Husfader Hans Bach, i en leilighet i 14de Qvartal; de synes å leie hos kjøpmann Carl H. Bock, en mann fra Flensborg.

Sammen med Cathrine og Hans finner man Peter Julius Theodor (10); Anna Cathrine (8); og Hulda Marie (3). Det vil si, de hadde naturligvis en tjenestepike. Hun het Camilla og var en 17 åring fra Christiansand.

Et drøyt år efter folketellingen – den ble tatt opp i januar 1866, ble Mally Kathinka født. Det skjedde 27 mars 1867 og ble fulgt av dåpen[xxii] 19 mai. Da fikk hun fadrene Amalia Johnsen; Mari Johnsen; Henrik Johnsen; J. Bach; og Peter Johnsen.

Helt til slutt i denne flokken ble det en gutt. Hans Christian meldte sin ankomst 10 februar 1872. Da han ble døpt[xxiii] 17 mars var fadrene Amalia Johnsen; Julie Bach; P. C. Johnsen; T. Johnsen; og F. Bach.

Catrine Elizabet fikk ikke noe langt liv. Hun døde, 46 år gammel, 9 mars 1875. Hun ble begravet[xxiv] 19 samme måned.


[i] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0011: Ministerialbok nr. A 11, 1827-1841, s. 33
[ii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. A 5, 1776-1818, s. 197-198
[iii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. A 3, 1778-1818, s. 652-653
[iv] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. A 3, 1778-1818, s. 684-685
[v] Fuldmagter og Adresser, overantvordede Norges Regent, Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik, fra det Norske Folks Deputerede ved Rigsforsamlingen i Eidsvold, den 10. april 1814. H. 3, Christiania:Trykt hos C. Grøndahl, 1814, https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009062913002
[vi] Den Norske Rigs-Forsamlings Forhandlinger paa Eidsvold i Aaret 1814 : udgivne efter Hoved-Protocollen. B. 2, Christiania:Trykt hos J. Lehmann og C. Grøndahl, 1814, pp 77-78, https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009092203016
[viii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. A 3, 1778-1818, s. 732-733
[ix] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. A 3, 1778-1818, s. 768-769
[x] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. A 8, 1818-1821, s. 134-135
[xi] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0009: Ministerialbok nr. A 9, 1821-1827, s. 29
[xii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0009: Ministerialbok nr. A 9, 1821-1827, s. 97
[xiii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0009: Ministerialbok nr. A 9, 1821-1827, s. 144
[xiv] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0011: Ministerialbok nr. A 11, 1827-1841, s. 452
[xv] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0011: Ministerialbok nr. A 11, 1827-1841, s. 495
[xvi] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0013: Ministerialbok nr. A 13, 1842-1851, s. 230
[xvii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0014: Ministerialbok nr. A 14, 1852-1867, s. 342
[xviii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0014: Ministerialbok nr. A 14, 1852-1867, s. 52
[xix] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0014: Ministerialbok nr. A 14, 1852-1867, s. 79
[xx] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0014: Ministerialbok nr. A 14, 1852-1867, s. 145
[xxi] Folketelling 1865 for 1001P Kristiansand prestegjeld; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038173010733
[xxii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0015: Ministerialbok nr. A 15, 1867-1880, s. 6
[xxiii] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0015: Ministerialbok nr. A 15, 1867-1880, s. 75
[xxiv] SAK, Kristiansand domprosti, F/Fa/L0015: Ministerialbok nr. A 15, 1867-1880, s. 538