Sophie Magdalenes fødsel, dåp og opphav har vært diskutert en del, men det ser ut til at det blitt en viss samstemmighet om at det er hun som blir døpt[i] i Hof- og Slotskirken i København 8 januar 1722:
«Ao 1722 d. 8 Januari lode Krondprintzens Oberførste og Liff Karl Ivor Petersen Brenik og Anna Margareta Falkenborg døbe Deris liden Daatter af Mario Müller og kalde Sophie Magdalene; Grævinde von Morgenstierne Jonustony holte henne over [NN] og Obristinde Paik holte [NN], som stod for Kron Prinsesse Sophie Magdalene: Mand Faddernes Navn Kammer Herre Gabel; [NN] Blum; og Marschall Holst; Hun var fød d 4 tilforn om Efter Middagen Klokken [NN] 3 slæt».
Foreldrene var altså paret som senere er kalt Iver Brink og Anna Margareta Falkenborg: de hadde giftet seg, sies[ii] det, 10 januar 1720 – men i hvilken kirke er ikke kjent, så opplysningen er ikke sjekket mot kirkebøker.
Da Sophie Magdalene kom til verden hadde foreldrene allerede en sønn. Ludvig Christian skal[iii] være født, eventuelt døpt, 15. september 1720; og efter Sophia Magdalene fulgte Frederikke Sophia 13 desember 1723: ingen av disse to barnas dåp er funnet.
Sophia Magdalenes mor, Anna Margareta Falkenborg, døde i løpet av de neste par årene: begravelsen er ikke funnet men faren giftet seg påny 25 april 1725, også denne gangen i Hof og Slotskirken. Bruden het Rusine Dimling, mens Iver er utstyrt med efternavnet Bring ved denne anledningen. Vielsen[iv] ble forrettet av Hr Conradi.
Det ble visst bare ett barn av dette ekteskapet:
«Anno 1727 d 9 July lod Iver Brink og Hustrue døbe[v] deris liden Søn af Mag: Hersleb og kaldet Friderich Ludvig. Fadderne vare Printz Friderich og Princesse Lovise for Printz Friderich tilstede [?] Cammerjuncker Gramm; og for Princesse Lovise stod Grefvinde Sponech; Geheime Raad Plerstad [?]; og Fadder og Comtesse Sponech holt [NN]».
Året efter bodde Iver Brinch uten kone, men med fire barn, i Trompeter Gangen 121 i Strand Qvarteer – det er i det minst så sagt[vi], men opplysningen er ikke funnet i kilden[vii] det henvises til. Men Rusine var tydeligvis ikke død, for familien flyttet i løpet av de neste årene til Arendal – eller i nærheten av Arendal.
Der døde Mad: Dembling, Hr Directeur Brinkes Kieriste, tidlig i juli 1731 og ble begravet[viii] fra Arendals Kirke 13 den måneden.
I løpet av de følgende året kom Iver Brinch og barna til Bragernes, altså Drammen, der han giftet seg for tredje gang. Bruden var Anne Smith, og de ble viet[ix] i Bragernes Kirke 27 november 1732.
I 1737 mistet Anne sin far, Anders Larsen Smit – «negotiant og konsumpsjonsforpakter» på Bragness. Skiftet[x] efter ham ble registrert 14 juni og avsluttet 30 juni 1739. «skiftet sluttet 30.06.1739; det ble forlangt innført i skifteprotokollen i forbindelse med enkens skifteforretning». Iwer Brink er ført opp som svigersønn i rolle «andre», og «kanselliråd og skipsmålingsdirektør» av yrke.
Omtrent samtidig som Anders Smit gikk bort fikk Anne og Iver en sønn. Han ble døpt[xi] i Strømsø kirke lørdag 6 juli 1737 og fikk da navnet Iver efter faren. Fadrene var Mad: Antonette Anders Laersen, Smithes; Mad: Aleth, Hans Arvesens; Mademoiselle Inger Thues; M: F: Tolder Knud [NN]; Gunder Gundersen; og Peter Wølmer.
Noen flere barn er, foreløbig, ikke funnet efter Anne Smith og Iver Brinch.
Sophia Magdalena Brinch, født i København og datter av Hr Cancellie Raad og Skibs… Directeur Iver Brinch, ble konfirmert[xii] i Strømsø Kirke Quasi modo geniti-søndagen 1738, det er første søndag efter påske og falt[xiii], dette året, 13 april. Hun er ført opp først av de syv pikene, medregnet guttene var kullet på 18 ungdommer.
Sophia var nest eldste barn av Iver Brinchs føste ekteskap – nå var han i sitt tredje, og slik tiden var ønsket kanskje stemoren å slippe å se efter en annen kvinnes tenåring – og Iver kunne antagelig ikke argumentere så mye mot det: han holdt nok på med sitt.
Dermed ble det, efterhvert, aktuelt med ekteskap. Den utvalgte var Laurs eller Lauritz Sørensen Fabricius, en 27 år eldre danske fra Faaborg på Fyn som på denne tiden var enkemann og byfogd i Larvik. De to ble viet[xiv] i Strømsø Kirke – uten forutgående trolovelse – 11 september 1740.
Lauritz Fabricius hadde altså vært gift før – den første konen het Birgitte Marie Christiansdatter Humble. De var blitt viet[xv], av Mag: Hersleb, i Christianborg Slotskirke 1 april 1730. Laurtiz var, på denne tiden, allerede byfogd, og skulle senere bli Oberinspecteur for Grevskapet Laurvig: når han ble utnevnt som det første er ikke kjent, men det var før han giftet seg.
Paret bosatte seg i Larvik, der det ikke finnes kirkebøker med dåpshandlinger før rundt 1780. I Hedrum, som Larvik falt under til 1741, er det ingen slike frem til 1751. Dermed er det ingen førstehåndskilder tilgjengelig for barnas fødsel, hverken i Lauritz’ første ekteskap eller i det med Sophie Magdalene. Dermed er de følgende opplysningene hentet, som de er, fra Geni.
Om Lauritz Fabricius kan man lese i en artikkel om Overinspektørerne, Lauritz Fabricius og hans søn Frederik Ludvig Fabricius´s liv i Laurvig grevskab fra 1725 til 1786[xvi]:
«Historien om Laurs Fabricius er denne: Laurs var ud af en søskendeflok på 17, født i 1695 og kom i en tidlig alder i tjeneste på embedsmandskontorer i København. Han uddannede sig først til teolog og tog i 1716 en juridisk uddannelse. Via sit bekendtskab til vigtige embedsmænd fik han ansættelse på Grevens kontor i København.
Mod slutningen af 1725 blev Laurs udnævnt til savværksforvalter i Larvik, og fra 1. januar 1726 «foged» i grevskabet, med en årlig løn på 200 Rdl. Greven erfarer imidlertid, at han har fået tilbudt et amtsforvalter embede. Greven skriver, «at han med Eders tjeneste hidtildags er vel tilfreds» og beder om et forslag til, hvorledes fogeden kunne ønske sin stilling ændret for at fortsætte i grevskabet!
Dette fører til en aftale om at bytte mellem ham og byfoged J. Kielman. Den 2.december 1728 ansætter greven ham til byfogedembedet i Larvik og Sandefjord og lover ham sorenskriver embedet «når det bliver vaccant», Først efter forhandlingerne med greven, opnår Laurs den 4.marts 1729, ansættelse i embedet som «byfoged i Larvik; Sorenskriver og auktionsforvalter i Laurvig grevskab». Den 14.marts 1729 aflægger Fabricius sin dommer ed, hvorefter han af kongen udnævnes til dommer i grevskabet.
Nogle år efter at Laurs Fabricius havde slået sig ned i Larvik, giftede han sig med sin forlovede Birgitte Marie Christiansdatter Humble, født den 10.februar 1696 i Fåborg. Brylluppet blev holdt den 11.april 1729 i Holmens kirke.
Året efter flytter de ind i den «gård» som Laurs et par år i forvejen har købt i Storegaten i Larvik.
Allerede i 1740 dør den lille søn og hans unge hustru kun 44 år gammel. Allerede det samme år giftede byfogeden sig igen. Denne gang med Sophia Magdalene Iversdatter Brinch fra Drammen. Brylluppet blev holdt den 11.september 1740 i Strømsø kirke i Drammen.
De følgende år sker der mange ting i hjemmet i Storgaten i Larvik. Børneflokken bliver stor. Udover de 5 børn fra første ægteskab, så får de sammen 7 børn.
Laurs Fabricius f. 12.april 1695 † 23 dec.1761 Sophia Magdalene Iversdatter Brinch † 11.juni 1761
Da den gamle overinspektør for grevskabet, Ditlef Lindemann dør i 1742, udnævner Grev Ferdinand Danneskjold-Laurvig, Fabricius til overinspektør. Dermed blev han øverste embedsmand i grevskabet og samtidig øverste dommer. Som overinspektør havde han kun greven over sig.
I 1751 blev der på Fritzøes jernværk bygget to nye masovne til smeltning af stålet. Rester af masovnene findes i dag ved det mekanisk værksted, på vestsiden af Farriselven. Efter at ovnene er blevet antændt, fejres begivenheden ved en stor ceremoni, med deltagelse af stedets ansete mænd og de ansatte på jernværk og støberierne. Der affyres kanoner og der skåles i fransk vin. Den 16.november 1751 skriver overinspektøren til greven. (Asbjørn Bakken 1960) «Sidst løverdags eftermiddag den 13de ble begge Fritzøes nye masovner antendt, den nordre som er den eldste af meg, og den søndre af forvalter Bruun».
Den 31.januar 1749 brød en ildebrand ud som lagde 10 store gårde i Larvik i aske, blandt dem Laurs Fabricius hjem i Storgaten. Derved mistede familien ejendommen og det meste af indboet.
Først 5 år efter branden, stod en ny bygning genrejst. Familien kunne da endelig flytte ind i en ny gård i samme sted. Der er al grund til at tro, at branden knækkede familiens økonomi.
I året september 1754 dør hans velgører greve Ferdinand Anthon Danneskjold-Laurvig Det tillidsforhold som var opbygget mellem grevens kontor i København og overinspektøren, måtte stå sin prøve, da grevens ældste søn, Friderich Ludvig Danneskjold-Laurvig, overtog grevskabet. Denne periode varer i 8 år indtil grevens død i 1762.
Derefter bliver den yngre bror, Christian Conrad Danneskjold-Laurvig, greve. For første gang oplever man en irriteret tone i brevene, der går op til overinspektøren i Larvik. Hvorfor kommer regnskaberne ikke? – Men Fabricius kan bare beklage forsinkelsen-. Tiden rækker ikke til. Men trøst har han nu i, at den ældste søn Fredrik Ludvig, bliver færdig med studierne i sommeren 1754. Derved kan han komme hjem til Larvik og være faderen til hjælp.
Han er både kyndig og hjælpsom, skriver faderen om ham til den unge greve. Han har allerede ført flere sager i retten, og foreslår at han får en løn på 80-100 Rdl. I 1754 kommer Friderich Ludvig Danneskjold-Laurvig på sit eneste besøg i Larvik, og besøget har ikke været let for overinspektøren. Der blev rodet op i gammel slendrian, helt tilbage til den foregående overinspektørs tid og der blev nedsat en særlig revisionskomite, som skulle gennemgå de gamle ureviderede regnskaber.
I løbet af 1700-tallet fik funktionærenes sønner ledende stillinger i administrationen. De giftede sig ofte med døtre af mænd fra byens ledende købmandsfamilier. Under overinspektørerne Ditlev Lindeman og Jens Kielmann, var det funktionærerne og ikke greven selv, som udvalgte efterfølgere til ledige stillinger.
«Økonomisk utroskab» blev almindeligt blandt funktionærerne, med bestikkelser og såkaldte ”lån” fra grevens kasse. Efteråret og vinteren 1760 bliver svær for den gamle overinspektør, som i en alder af 65 år intet orker. Men også fruen som havde fødsel i august, er sengeliggende. Den 11. juni 1761, dør hans hustru Sophia Magdalene, og han er alene med 9 børn, hvor den yngste er 1 ½ år.
I efteråret 1761 bliver Laurs stadig dårligere, og kæmper med arbejdet i grevskabet. Ikke mindst har han store bekymringer for hvad der skal blive af de små børn!
Lige ind i døden er Laurs Fabricius i arbejde, hvor han «kæmper» med breve og dokumenter. Den 22. december 1761, dagen før han drager sit sidste suk, skriver han breve til sine kolleger ved grevens kontor i København, hvor han redegør for jernværkets økonomi og øvrige tilstand. Laurs Fabricius døde om aftenen den 23.december 1761.
Boet efter overinspektøren viser sig at være fallit. Huset og indbo takseres godt nok til ca. 1900 Rdl, men gælden til greven var på 2257 Rdl + en købmandsgæld på 600 Rdl.».
I ekteskapet med Birgitte Marie var første barn Frederik Johan Ludvig, som skal være født – eller døpt – 7 mars 1731. Så fulgte Søren Christian 7 mars 1732; Ulrikke Eleonore Mørch i 1735; og Anna Helene i 1738.
Birgitte Marie døde nokså snart efter at Anna Helene var født det sies at hun gikk bort 19 mars 1740.
Også barna i annet ekteskap kom til verden i Larvik og er, dermed, ikke å finne i noen kirkebøker – så, igjen, fra Geni: det ser litt pussig ut at det tok 13 år før første barn kom til verden.
Det var i 1753 at Antoinette Joachimine så dagens lys, fulgt av Ferdinand Christian i 1754. Så, 3 mars 1758, kom Jens Schow til verden – han som skulle bli Eidsvoldsmann 60 år senere.
Til slutt var det Lauritz, oppkalt efter faren – han kom til verden i 1760.
Året efter døde Sophie Magdalene, bare 39 år gammel. Hun skal ha gått bort 11 juni 1761.
Lauritz, mannen, døde bare seks måneder senere: han gikk bort lille julaften samme år, 66 år gammel.