371 Mariane Diderikke von Cappelen

Mariane Didericha kom til verden i Skien i mars 1804 og ble hjemmedøpt 11 den måneden. Dåpen[i] ble bekreftet i kirken 29 april. Denne gangen var fadrene Frue Majorinde Dorothea Rehbinder; Mdme Elisabeth Blom; Jfrue Christina Blom; Hr Jacob Aall Hr Niels Aall; Hr Nicolaj Plesner; og Hr Christian Eckstorm.

Foreldrene var Marie Severina Blom og Didrich von Cappelen – de hadde giftet seg knappe fire år tidligere: de var blitt viet[ii] i Gjerpen – der han eiet Mæla gård – 2 november 1800. Som kausjonister hadde de Christopher og Hans Blom.

Didrich von Cappelen hadde vært gift tidligere, med Maria Knudsdatter Plesner; de var blitt viet[iii] i Skien klokken 4 ½ Eftermiddag 2 januar 1787.

Første barn var Marianes  halv-storesøster Petronelle Christiana, som kom til verden 31 mars 1794 og ble hjemmedøpt 6 april. Dåpen[iv] ble stadfestet i kirken i Skien 29 april samme år. Da var fadrene Mad: Christiana von Cappelen; Mad. Dortea Sal. Jørgensens; Jfr. Johanne Catharina Plesner; Did. von Cappelen Sen.; Gregers Sørban [?]; Uldrich von Cappelen; Johan Ditlev Borthing; og Nicolai Plesner.

Året efter var det storebroren Dideriks tur, han ble født 10 juli 1795. Da Diderik ble døpt[v] 7 august fikk han fadrene Mad: Elen Elis: von Cappelen, dB Henr von Cappelen; Jomf. Cathr. v. Cappelen; Jacob Juul; Ulr. v. Cappelen; Realph R. Ording; og Henric Ibsøn.

Så fulgte Maria Elisabeth – hun så dagens lys i Skien 29 oktober 1796 og ble døpt[vi] 7 november samme år. Denne gangen var fadrene Mad. Dortea Jørgensen; Jomfr. Anna W. Jørgensen; Komf. Elisabeth Plesner; Hr Capitain Krebs; Jacob Aal; Form: Høeg; og Nicolai Plesner.

Efter Maria Elisabeth, ble en lillebror, og han fikk navnet Knud efter morfaren da han ble døpt[vii] 9 november 1797. Ved den anledningen ble fadrene Mad. Ibsens; Mad: Anne Plesmers; Jomf: Elis: Jerbæck; Major Rehbinder; Cancellieraad Schlanbusch; Jens Kiil; og Johan Plesner.

Så var det Inger Jørgine; hun ble født døpt[viii] i Skien 28 mars 1799. Fadrene var Fr Rehbinder; Mad: Juliana Plesner; Jfr. Bentsen; Krigs Raad Grønvold; P. Flood; og H. Bredsdorff.

Siste barn i denne, første, flokken var Peder, som kom til verden mot slutten av mars 1800. Han døde før han kunne bli båret til dåpen, og fødselen må ha vært vanskelig, for den tok livet av Elisabeth Marie også.

Barna mistet altså sin mor, Mdme Maria von Cappelen. Moren ble begravet[ix] «med fuld Ceremonie og nye födde Søn Peder» 8 april 1800. Hun ble 31 år gammel.

Enkemannen sørget for at dødsfallet ble bekjendtgjort i avisen[x]:

«Sørgeligst bekiendtgjøres Slægt og Venner, at det har behaget Gud i Dag ved Døden at henkalde min kiære Kone Maria von Cappelen fød Plesner, i sit Alders 31 Aar efter en overstaaet Barne-Fødsel, 13 Aars og 3 Maaneders lykkelige Ægteskabs-Forening har lært mig at kiende hendes Værd, og hendes Svan føles tungt af mig og  af 6 igienlevende Børn; Forsikring om Enhvers Deeltagelse er jeg forvisset om, uden skriftlig Bevidnelse.

        Schien den 1te April 1800.

                                                                    Did. v. Cappelen».

Didrik Cappelen ventet ikke så svært lenge før han giftet seg på ny. Konvensjonelt ville man gjerne ventet et år – men allerede seks måneder efter begravelsen var han brudgom for annen gang.

Året efter, i 1801[xi], efter finner man ekteparet Cappelen i gård nummer 79 i Kongens Gade i Skien. Ved siden av dem finner man hans barn av første ekteskap – Petronelle Christiane (7); Diderich (6); Maria Elisabeth (4); og Inger Jørgine (2).  De har ikke færre enn 13 ansatte: Kirstine Tryde (37) er enke, og «Informerer børnene»; Kristine Maria Wølner  (25) er husholderske; to fulfmægtiger og en skriverdreng hjelper Diderich med forretningene; så er det en «Gaards karl», en annen mannlig «tieneste Folk» og fire piker.

Året efter bryllupet fikk Cappelens en sønn, Peder. Han ble født og døpt[xii] annet halvår, men datoen er usikker, for kirkeboken er skadet. Fadrene var Mdme Christine Maria Cappelen; Mdme Catharina Tanck; Jfr Andrea Blom; Hr Kammerherre og Stiftamtmand Adeler; Ridder til Gjemsøe Kloster Hr Jacob Juul; Hr C. Malthe; og Hr H. H. Schytte.

Neste gang ble det også en gutt. Han kom til verden i Skien i februar 1803 og ble hjemmedøpt 27 den måneden. Dåpen[xiii] ble bekreftet i kirken 3 april samme år. Da fikk han navnet Hans Blom og fadrene Madme Elisabeth Blom; Madame Benedicta H. von Cappelen; Jfr. Petronelle Christophersdatter Blom; Hr Provst Friderich Blom; Hr Doctor Høfring; Hr Apotheker Myllertz; og Hr Christian Pous.

Så var det Mariane Diderichas tur, og efter det gikk det fem år før det ble barn i familien på ny. Elisabeth Catharina ble født 26 juni 1809 og hjemmedøpt 10 juli samme år. Dåpen[xiv] ble stadfestet i kirken 15 august, og da var fadrene Mdme Christine Aall; Jfrue Johanne Cecilie Schlabesch; Jfrue Petronelle Christina von Cappelen; Hr Hans Christophersen Blom; Hr Ulrich Friderich von Cappelen; og Hr Inspecteur Jens Høch.

Familien levet i de øvre sosiale lag i Skien, og med en mann som ikke bare var velstående, men også hadde en bakgrunn og karakter beskrevet i Norsk Biografisk Leksikon[xv]:

«Von Cappelen fikk sin praktiske utdannelse i farens forretning, som han senere overtok. Firmaet drev storstilt trelasteksport, og von Cappelen arvet ved farens død det som ble betraktet som den største formuen i Skien. Selv utvidet han virksomheten mye, og kjøpte opp store skog- og jordbrukseiendommer, slik at han ble stor godseier. Blant eiendommene var Gimsøy kloster, som ble familiens hovedsete. Han eide også Mæla gård, som han drev som mønsterbruk, Bratsberg gård og et stort skogkompleks i Landsmarka ved Ulefoss. Det siste eiendomskomplekset tilhører fremdeles hans etterkommere på Holla i Ulefoss.

Von Cappelen var sterkt sosialt og samfunnsmessig engasjert, og han drev en utstrakt privat velgjørenhet, samtidig som han også bidrog med store summer til offentlig virksomhet. Blant annet støttet han veibygging og undervisning, og han bidrog med hjelp til syke mennesker som trengte opphold på sykehus.

I årene 1807–14 var von Cappelen medlem av provideringskommisjonen for Bratsberg amt, hvor han fylte en viktig offentlig rolle. I denne stillingen nedla han et stort og vanskelig arbeid med å skaffe mat til amtets innbyggere. Spesielt var det store problemer med å skaffe nok forsyninger til jernverkene i amtet. Han var også medlem av borgerrepresentasjonen i hjembyen».

I 1813 var det brann i Skien, og Mariane Diderikke, foreldrene og søsken mistet boligen[xvi]. De flyttet da til Mæla, som jo var stedet der foreldrene hadde giftet seg. Der bodde de altså, da det dro seg til 1814, det ble fredstraktat i Kiel, Notabelmøte på Eidsvold og åpent brev fra Christian Fredrik med oppfordring om å utse representanter for både det sivile og det militære samfunn til et møte på Eidsvold 10 april, der Norge skulle gis en ny forfatning.

I Skien møttes byens embedsmenn og tolv utvalgte menn 4 mars 1814 og ble enige[xvii] om at Grosserer og Borger-Repræsentant Didrik v. Cappelen burde sendes til Eidsvold.

Dermed hadde Marias mann, i motsetning til mange andre, god tid til å forberede seg til forhandlingene, og sikkert til å samtale med Severin Løvenskiold, som tre uker senere ble valgt[xviii] til å representere Bratsberg Amt. Han bodde på Fossum, bare noen kilometer vekk.

For å nå frem til Eidsvold til den fastsatte tiden, en avstand på 210 kilometer på moderne veier, måtte vel Maries mann reise rundt 6 eller 7 april, hvis han da ikke gjorde seg ande ærend underveis. Under forhandlingene sluttet Cappelen seg til unionspartiet, men var i spesielt aktiv i møtene – og så tok forsamlingen slutt. Med det forlot han politikken, i det minste på nasjonalt plan. Og familien gikk tilbake til det daglige livet på Mæla.

Mariane Diderikke Cappelen på Mela ble konfirmert[xix] 6 mai 1821, en måneds tid efter 17-årsdagen sin. Hun er ført opp som den første av 24 piker; sammen med 18 gutter var de et kull på 42 ungdommer for presten denne vårsøndagen.

Mariane Diderikkes far døde noen år senere. Han gikk bort 30 april, noe over 66 år gammel, og ble begravet[xx] i Skien 14 mai 1828.

Hennes mor rykket inn annonse i avisen[xxi]:

«Dødsfald

        Sørgeligst bekjendtgjøres, at det behagede Forsynet ved rolig Overgang til Evigheden at hjemkalde min inderlig elskede Mand, Diderik von Cappelen, den 30te f. M., i sit 67de Aars Alder, efter 28 Aars lykkeligt Ægteskab. Med 7 Børn begræder jeg Tabet af den kjærligste Mand og bedste Fader. Condolence frabedes.

        Mela pr. Skien, den 4de Mai 1828.

                                            Marie v. Cappelen,

                                                            Født Blom».

Med det forsvinner Mariane Diderikke, igjen, fra synsfeltet, men dukker opp igjen når hun, i 26-års alder, gifter seg. Brudgommen var Hans Aall, en jevngammel fetter: han var sønn av Niels Aall og hennes mors søster Christine Johanne Blom. Han var på besøk i Skien i januar 1829 – kan hende hadde han vært der i julen, og – og kom til Christiania 23 den måneden, hvor han tok inn hos Frue Butenschöen[xxii].

Og før han giftet seg, var han også på besøk i Stockholm: han passerte grensen ved Magnor 1 mars 1829[xxiii].          

Kammerjunker Hans Aall, 26 år gammel, og Jfr. Mariane Dideriche Cappelen, 27 år, hadde forloverne Kbm. Christopher Hansen Blom og Grosserer Hans Cappelen. De hadde en kongelig bevilling datert 20 oktober, og ble viet[xxiv] hjemme i huset på Mæla 4 november 1830.

«Hans Aall til Ulefos født i Porsgrund 9 Mai 1805, hjemmedøbt og Daaben stadfæstet i Kirken 30 August s. A. med følgende Faddere:

Bedstemoderen Fru Elisabeth Blom, f. Rougtvedt, Tanten Fru Anne Cathrine Aall, Onklerne Jørgen Aall og Ulrik Fredrik v. Cappelen, Frøken Anne Adelheide Rasch, Hans Møller paa Aakre, Didrik v. Cappelen på Mæla og Toldinspecteur Hammond.

Han blev Student, privat dimitteret med Haud i 1823 efter i Hjemme at have modtaget Undervisning af sin Huslærer den senere Provst Lange, tog Examen philosophicu 1823 med Laud og den juridiske Embedsexamen 4 September 1826, samt den praktiske Prøve 1827.

Han opholdt sig derefter flere Aar i Udlandet, i England og Frankrige, i den Hensigt at forberede sig til den diplomatiske Karrière og var i længere Tid bosat i Wien, hvor han skal have gjort Tjeneste ved den norsk-svenske Legation. Den 28 Januar 1828 blev han udnævnt til Kammerjunker ved det norske of, og 4 Oktober 1830 til 2den Fuldmægtig ved Statsraadsafdelingen i Stockhol. Her boede han i 6 Aar og fungerede en Tid som Privatsekretær hos Carl Johan, der særlig yndede ham paa Grund af hans Færdighed i det franske Sprog.

For imidlertid at kunne være Faderen behjælpelig ved Bestyrelsen av hans Eiendomme, lod han sig 7 Oktober 1836 udnævne til Foged i øvre Thelemarken, og bosatte sig som saadan paa Gaarden Bjørge i Siljord. Allerede 13 August 1838 tog han Afsked som Foged og bosatte sig paa Lille  Ulefos, hvor han blev boende, indtil han ved Faderens Død i 1854 tilflyttede Hovedgaarden. Imidlertid havde han allerede i 1840 overtaget Ulefos med underliggende Eidendomme, som han drev til sin Død, der indtraf paa Ulefos 30 Juli 1863, begravet paa Romnæs. Den 26 Januar 1839 var han bleven udnævnt til Kammerherre ved det norske Hof og havde 28de Januar 1855 modtaget Dannebrogsordenens Ridderkors.

        Gift i Skien 4 November 1830 med Mariane Didrikke von Cappelen født i Skien 5 Marts 1804, hjemmedøbt 11 s. M. Og Daaben stadfæstet i Skiens Kirke 29 April s. A., død paa Ulefos 13 December 1867, begravet paa Romnæs, Datter af Didrik von Cappelen til Gimsø Kloster, Bratsberg, Mæla o. s. v. og Marie Severine Blom».

Det kan vel antas at Mariane Diderikke arvet noen penger da faren døde, og da hun hadde giftet seg, investerte kanskje mannen hennes disse midlene i å overta gården Brekke fra sin far, som var i økonomiske vanskeligheter, og efter dette bosatte seg på Ulefos hele året – inntil da hadde den blitt brukt som sommerbolig. Ni år senere måtte Hans, på nytt, hjelpe sin far ut av det økonomiske uføret han var i, denne gangen ved å kjøpe selve Ulefos med alle eiendommene[xxv].

Mariane og Hans flyttet aldri inn på Brekke, sikkert fordi Hans fikk stilling i Stockholm nokså snart efter – kan hende besøket i Stockholm året før hadde båret frukt.

Tidlig i 1831 var Mariane være «alene hjemme» i Skien, for Hans var ute og reiste og passerte grensen ved Magnor 6 januar[xxvi], underveis til Christiania. Noen uker senere, 1 mars, ankom begge to, Kammerjunker Aall med Frue, sammen med Jomfru Blom, Christiania fra Skien og tok inn hos Frue Butenschøn[xxvii].  Det er spekulativt, men en tolkning av denne reisevirksomheten er at Hans nokså snart efter bryllupet reiste til Stockholm og ordnet med bolig og slike praktiske saker, og så tilbake til Skien for å hente Mariane.

De ble ikke lenge i Christiania, men reiste videre slik at «Kammerjunker Aall med Frue, Pige og Tjener» passerte Magnor underveis til Stockholm[xxviii] i midten av mars 1831.

Der, i Stockholm, skulle de bli kjent med Hans’ sjef, på ett eller annet plan – Stats Secretair Frederik Due ved det Kongelige norske Statsraads Avdeling i Stockholm – samt Rigs Herold, Ridder av den Kongelige Sværdordenen og Nordstjerneordenen. Han var gift med Alethe Wilhelmine George, født Sibbern – og selv en Eidsvoldsdatter, om enn noen år yngre enn Mariane.

Det er ofte lite å finne om eller fra kvinner i denne tiden, så man må neste forsøke å se dem gjennom det deres menn gjør, forteller, opplever, eller omgåes – og i Marianes tilfelle har man to bind med avskrevne brev fra Slekte Aalls familiearkiver.

Ett slikt brev er fra Hans Aall til faren Niels hjemme på Ulefos, og er skrevet bare noen uker efter at de nygifte var kommet frem til Stockholm[xxix]:

«Stockholm 24 Marts 1831.

Hans Aall til Niels Aall.

Vi lever, som Du kan begribe, i denne Tid meget med Snedkere, Tapetserere og deslige dyrebare Personer, men beholde dog immer sa megen Tid til overs, at vi kunne nyde godt af vore Stockholmske Venners forekommende Gjæstfrihed. Vi hva allerede været buden i alle Familier og hos de fleste et Par Gange, saa at det næsten har været mere Selskabelighed, end vi har skjöttet om. Især har Excellencen, Rehbinders og Holstes været meget artige imod os.

Den förste foranstaltedeendog en lille Tour til et nær Stockholm beliggende Slot, Rosendal, som er Kongens Yndlingssted og som hverken Mariane eller jeg havde seet.

Forövri goccuperer man sig her i denne Tid megeet med den fra sin Kunsreise hjemkomne Fröken Johanna von Schoultz, som Mariane og jeg haabed at skulle höre paa Söndag. Vi har været saa vel engagerede paa anden Maade, at vi hidindtil kun har været een Gang i Theateret for at see Preciosa. Vi skulde som No. 2 i Aften see Korsridderen, hvori debuterer en ny berömt Acteur, Collberg».

Samme år som de kom til Stockholm – Mariane var nok gravid under reisen – fikk de sitt første barn. Dette var Niels, og han kom til verden 27 september. Da han ble døpt[xxx] av v: Rewenson i Jakobs Kyrka  – eller kanskje hjemme – 22 oktober samme år var fadrene Stats Secreteraren m. m. Due; Kammerherre och Capit: Lieutenant B. S. O. Hesselberg; Majoren Grefve Ad: v: Rosen; Generalskan von Holst; Fru Rehbinder; og Hoffrøken von Anker.  Innførselen i kirkeboken har med en person med uklar rolle: «B. M. Fru A. C. Kihlgren».

Mariane skrev til sin svigerfar om dåpen, her efter en avskrift[xxxi]:

«Stockholm 28 Octbr. 1831

Fru Mariane Aall til Niels Aall.

I Løverdags havde vi Barsel, hvilket skeer her hjemme i Huset. Generalinde Holst[xxxii] bar ham, Frue Rehbinder[xxxiii] Konefadder og Fröken Karen Anker[xxxiv] Pigefadder – Mandfolkfaddere: Statssecretair Due[xxxv], Kammerherre Hesselberg[xxxvi] og Grev Rosen.

Det gjorde med saa ubeskrivelig ondt, at vi, som har saa uendelig mange kjære Slægtninge ikke skulde have en eeneste af dem hos os paa den Dag men i stedet lutter Fremmede.

Barslerne her er indrettede paa en meget fornuftig Maade or den, som endnu ikke har faaet sine fuldkomne Kræfter igjen.

Ingen uden Fadderne indbydes, vi gjorde en Undtagelse for Rehbinder og Fruen, som var hos os medens jeg var syg. Disse samles Kl. 6, drikker först The, derpaa döbes Barnet, som skeer med megen Höitidelighet, derefter Konditorier ? og 2 Sorter passende Viine og tilsidst 2 Sorter Iis, som altsammen kjöbes fuldt færdig, saa den hele Styr – a la Iversen -var forbi Kl. 8 ½. Vi fulgte naturlgvis den almindelig Skik, da vi fandt den baade besparende over overensstemmende med min endnu lidt svage Person. Jeg maa ikke glemme at fortælle, at Niels blev döbt i hele Hanses Döbestads»

                                   Mariane og Hans Aall – kanskje fra Stockholms-tiden.

I januar 1832 var det Hans som skrev til sin far[xxxvii]:

«Stockholm 12 Januar 1832.

Hans Aall til Niels Aall

Om jeg ikke feiler, kom jeg saa langt i Fortællingen om vores Juul her i Stockholm, at jeg nævnte, at vi tilbragte förse Juledag hos Holsts. Derfra gjör jeg et lille Hop til Nytaarsaften, som vi meget muntert om morsomt tilbragte hos Statssecretair Due.

Efter tilbörlig Opvartning hos mine Sperieurer Nytaarsdags Formiddag spiste jeg med nogle faa Middag hos Excellencen og skyndte mig derpaa hjem for at före Mariane paa det store Ball paa Stockholms Börs, som Borgerskabet hver Nytaarsdag giver og hvor man foruden de Kongelige Personer almindeligvis træffer et Selskab paa 7-800 Mennesker af forskjellige Klasser.

Efter gammel Skik aabnede Prindsen Ballet med en Borgermands Datter, som denne gang var en Mademoiselle Luchou. Datter av en Brygger. Prindsessen sansede med en ung Grosserer Berghmann. Der, idetmindste den förste Gang, ret orsomt at see en saadan Samling af Mennesker alle i sin höieste Galla og bevægende sig et brilliant decoreret Locale.

Efter denne Anstrængelse hvilede vi os ud til den 5te Januar, da vi var paa et umanerligt fornemt Bryllup hos Holts, hvor salig Præsten Hofgaards Plads udfyldtes ved ingen anden end Excellencen Brahe, der under Ceremonien forestilte Brudgommens Fader.

Gjesterne var, paa os nær, omtrent i samme Forhold: Lövenskiold, Baron Åkerhjelms, Grev Posses, Excellencen Rosenblads, Dues o.s.v.

Derpaa fulgte en Række af Selskaber for de Nygifte, sm begyndte med en stor Midag hos Excellence Brahe i forgaars. Igaar rykked Excellencen ud med en elegant Middag, og Statssecretair Due med en Soupe. Kort det unge Par bliver i den Grad vist Opmærksomhed, at man endog taler om en Middag hos Kongen paa Söndag. Mere kan det vel ikke være».

Senere samme år kom ekteparet Aall – med følge – tilbake til Christiania og passerte grensen 30 mai[xxxviii].

Marianes mor, Maria Severine Cappelen, døde på 2 november 1832 og ble begravet[xxxix] 8 samme måned.

En del av høsten 1834 tilbrakte ekteparet Aall i Norge: de var på vei fra Christiania til Stockholm da de passerte grensen 21 oktober dette året[xl].

Tidlig på høsten 1835 var nok Mariane alene i Stockholm, for Hans Aall kom til Christiania, hvor han tok inn hos Apotheker Müller, en gang mellom 24 og 27 august[xli].

Julaften dette året tilbragte Mariane og hans hos ekteparet Due, der de blandt annet moret seg med et hjemlig lotteri. Mariane vant «et smukt syet Vestetøi» som hun ga til Hans, som selv vant «en curios Figur forestillende en uhyre tyk Gourmand, som gjör alle Slags ruggende Bevegelser uden at falde om.  Denne Gevindst har moret Nils ubeskrivelig[xlii]».

Det kan se ut til at det var noen uformelle kontakter hjemover, som bidro til å berede grunn for at Hans og Mariane kom til å flytte hjem fra Stockholm: et uformelt tilbud om et embede som fogd i Øvre Telemark. Om dette skrev Hans til sin far – og uttrykte noen uro over de endringene som eventuelt ville komme i Marianes og Hans liv[xliii]:

«Stockholm 12 Mai 1836.

Hans Aall til Niels Aall.

Jeg er visselig Florentz taknemmelig for hans oprigtige Velvilje mod Dig og den deraf fölgende venskabelige Deeltagelse ogsaa i mit Vel.

Kun frygter jeg for, at Overgangen fra Stockholm til Övre elemarken vilde blive noget stærk for os begge, skjönt vi forresten ikke höre til dm, der mest deeltage i de Adspredelser en Hovedstad tilbyder. Sagen fortjener imidlertid at tænkes paa og dertil er jo Tid.

«Futens» venlig Tilbud om at bestyre Embedet paa eget Ansvar og til min hverken Skam eller Skade, medens jeg skulde boe nogle Mile udenfor mit Embedsdistrict, indeholder riktignok mere hjælpsom Godhet end sund Fornuft, thi om samme Fut var en tout a fait Embedsmand, blev saadant, som forresen helller ikke kunde eller burde tillades, dog altid til Skam for en Mand  min Alder.

Ikke heller har Telemarken med sin ophøide Natur noget afskrækkende for mig, men der saa mange andre Hensyn – dog nok, vi ville oppebie Sagens Gang og see, hvad Tden bringer.

Du har vel ved dettes Ankomst erfaret General Holts Död, som indtraf den 5te. Igaar var en Pompeus Begravelse, som Kongen i et og alt bekostede og som med Indkjöb af Gravsted, et Monument, som skal reises over ham &c. Koster H.M. omtrent 6000 Rd. Banco.

Alt, hvad der er fornemt i Stockholm og alle hans Landsmæn samledes i Sörgehuset Kl. 5. Kl. 6 ½ foregik Prossesionen i en umaadelig Række af Vogne til Claræ Kirke. Der paraderede Garderegimenterne og ved Talens Ende lösnedes Kanonskud og Musketsalver. Fra Sörgehuset i Vognen og endog ud fra Claræ Kirke bares Liget af Kongens svenske Stab. Ved Kirken toge alle Afsked undtagen, Familien, Excellencen Brahe og alle norske, som fulgte den Afdöde til den nye Kirkegaard udenfor Norstull, vor det norske Jæger-Detachment paraderede of hvor han af sine Landsmænd blev baaret fra Ligvognen til Graven. Kongen har vist en rörende Kjærlighed til denne gamle og tro Tjener».

Høsten 1836, 14 oktober, ble Hans Aall, «Fuldmægtig ved Statsraadsafdelingen i Stockholm», utnevnt til Fogd i Øvre Telemark. Avisen Den Constitutionelle i Christiania forteller også at det var Fullmektig i Finansdepartmentet, Jørgensen, som var blitt innstilt fra den norske regjeringens side[xliv].

Dermed kom Mariane og Hans til å flytte fra hoff og teater og diplomati i Stockholm til tilværelsen som fogd og frue på gården Bjørge i Seljord: om Hans fant arbeidet interessant vites ikke – det kan kanskje mistenkes at dette ikke var midt i smørøyet sett fra Marianes side – men det er ikke funnet noen informasjon om livet de levet mens de holdt til her. Fra brevene i Aall-arkivet kan man imidlertid se at Hans holdt seg godt orienteret om hva som foregikk ved Statsrådsavdelingen i Stockholm – og ikke minst – kontor-sladderen .

Som nevnt ovenfor – Hans tok avskjed med fogde-rollen i august 1838, og 26 januar året efter ankom han og Mariane – sikkert ikke direkte – Christiania «fra Landet» og tok inn hos Cand. jur. Herlofssen[xlv], en han korresponderte med i mange år.

To år senere var Hans’ far i økonomiske vanskeligheter igjen – i tilstrekkelig grad til at Ulefos endte opp med å være til salgs på offentlig auksjon – og ikke for første gang. Allerede i 1834 ble jernverket avertert[xlvi]:

«Fredagen den 11te Juli førstkommende, Kl. 3 Eftermiddag, bliver, ifølge Reqvisition fra den Kongelige Norske Regjerings Finants- Handels- og Told-Departement, atter offentlig Auction afholdt her paa Contoret over det Statscassen tilhørende, I holdens Tinglaug beliggende Ulefos- eller Holdens Jernverk med alle dets til- og under-liggende Eiendomme og øvrige Herligheder. Conditionerne, hvoriblandt den, at Kjøbsummen betales i 25 Aar med 1/50 Deel hvert Halvaar, bekjendtgjøres paa Auctionsstedet, til hvilket Lysthavere herved indbydes.

Nedre-Tellemarkens og Tinds Sorenskriver-Contor, Bjørndalen ved Porsgrund, den 18de Juni 1834.

                                                                Wessel».

Salget ble behandlet i Stortinget ved flere anledninger – men det ser ut til at diskusjonene døde hen, og i de følgende årene er det i grunnen ikke noe å se til Ulefos i avisene, annet enn annonser for kakkelovner.

Men: 10 desember 1839 melder Morgenbladet[xlvii] at tidligere statsråd Niels Aall i slutten av november hadde overgitt sitt bo til skifteretten. Efter behandling ble eiendommen lagt ut til auksjon 29 juli samme år[xlviii]. Det var nok ved denne anledning at Hans Aall kjøpte farens eiendom, men det er ikke sett noen positiv informasjon om dette.

Men i en bok om slekten kan man finne en beskrivelse[xlix]:

            «I 1840 blev Ulefos med alle underliggende Eiendomme ved offentlig Auktion kjøbt af Kammerherre Hans Aall. Denne to, efter 13/8 1838 at have erholdt Afsked som Foged, Bopæl på Lille Ulefos, medens Fadrene vedblev som hidtil at bebo Hovedgaarden og fortsatte personlig at bestyre det Gaarden tilhørende den gang betydelige Jordbrug, der under hans kyndige og interesserede Ledelse regnedes for et Mønsterbrug».

Et par-tre år efter at Mariane og Hans hadde flyttet inn på Lille Ulefos fikk de sitt annet barn. Diderich Maria ble født 12 mai 1842 og ble hjemmedøpt av Sognepræst Beylegaard 29 mai. Denne dåpen[l] ble stadfestet i kirken 21 august samme år. Ved den anledning var fadrene Frue Statsraadinde Aall; Jomfr. Inger Blom; Jerværkseier Cappelen; Kjøbmand Christopher Hansen Blom; Kjøbmand Hans Blom Cappelen; og Student Theodor Castberg.

Efter finner man lite informasjon om ekteparet Aalls liv: Hans var ute av offentlig virksomhet, det han er mest knyttet til er organiseringen av tømmerdriften gjennom Vrangfoss-vassdraget, der han var medlem av direksjonen for interessentselskapet i mange år[li].

Én begivenhet av betydning for Mariane og Hans var at Hans’ eldre bror Nicolai Benjamin døde, 52 år gammel, 6 november 1846. Han ble begravet[lii] ved Romnæs 16 samme måned. Han hadde visst ikke noen barn, så dermed ble det fremtidige arveoppgjøret efter Hans’ far enklere.

Tidlig i 1855 ble Hans Aall gjort ære på fra København[liii]:

“Dagbladet beretter, at “under 28de f. M. er kgl. norsk Kammerherre Hans Aall allern. udnævnt til Ridder af Dannebrogen, og er ham derhos lige allern. forundt deet Ridderkors af Dannebrogen, som under 28de Januar 1812 allern. blev hans nu afdøde Fader Staatsraad Niels Aall tildelt».

Året efter fikk han Elefant-Ordenen[liv] – i begge tilfelle er det litt uklart hva utmerkelsen ble gitt for.

I 1860 ble Hans Aall ilignet en skatt i Porsgrunn på 100 spesiedaler 81 skilling, og var den 7de største skatteyteren der i byen: andre hadde større midler, men Mariane og hans levet nok ganske godt.

Sommeren det året var Hans på besøk i Trondhjem, dit han ankom – sammen med sønnen Diderik Maria – 27 juli. De tok inn hos Toldbetjent Bredrup[lv]. Reisen til Trondhjem ble foretatt i forbindelse med kroningen av Kong Karl den fjerde 5 august dette året.

En gang i 1863 ble Hans Aall syk, og  i avisen, efter at han døde, ble det nevnt at han gikk bort «efter længere Tids Sygdom og Afkræftelse[lvi]».

Kirkeboken oppgir at han døde 30 juli 1863 og ble begravet 5 august. Dødsårsaken var «typhus».

Aftenbladet[lvii] viste til Morgenbladet noen dager senere, og fortalte om dødsfallet. Dødsannonsen[lviii] stod i Aftenbladet 7 august:

«Dødsfald.

        At min inderlig elskede Mand Kammerherre Hans Aall i en Alder af 58 Aar ved en stille og smertefri Død kaldes til sit rette Hjem den 30te Juli, meddeles med dyb og smertelig Vemod vore fraværende Beslægtede og Venner.

        Ulefos Gaard ved Skien den 4de August 1863.

                                            Mariane Aall

                                          født Cappelen»

I 1865[lix], et år det ble holdt folketelling for tidlig i 1866, finner man Marianne Aall på Ulefos øvre, der hun bor som husmoder, enke og gårdbruker. Ingen av sønnene er der, men hun har selskap av en 84 år gammel føderådskvinne, hennes svigermor Kristine Aall, og dennes datter Hanna Aall.

Og en imponerende rekke tjenestefolk – 14 i tallet, tre husholdersker innberegnet. Det var fire «Tjenestekarler», og fem tjenestepiker. De fleste av dem fra Telemark, men én – Gilian Ritter – var fra Sveits.

Enkefru Kammerherrinde Mariane Diderike Aall døde på Ulefos Gård 13 desember 1867, 63år gammel. Hun ble begravet[lx] ved Romnæs 20 samme måned. Dødsårsaken var hjerteslag.

Sønnene sørget for en dødsannonse[lxi] som stod på trykk i Morgenbladet 12 januar 1868:

        «At vor inderlige elskede Moder, Mariane Didrikke Aall, født Cappelen, efter faae Timers Sygdom stille bortkaldes fra os Fredag den 13de dennes, meddeles sørgeligst Slægt og Venner.

           Ulefos Gaard, 14de December 1867
        Nils Aall                               D. M. Aall»

[i] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 196-197
[ii] SAKO, Gjerpen kirkebøker, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. 3, 1796-1814, s. 239
[iii] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. 3, 1755-1791, s. 82-83
[iv] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 158-159
[v] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 164-165
[vi] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 170-171
[vii] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 176-177
[viii] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 182-183
[ix] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 352-353
[xi] Folketelling 1801 for 0806P Skien prestegjeld, https://digitalarkivet.no/census/person/pf01058303000589
[xii] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 190-191
[xiii] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 194-195
[xiv] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1792-1814, s. 214-215
[xvii] Fuldmagter og Adresser, overantvordede Norges Regent, Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik, fra det Norske Folks Deputerede ved Rigsforsamlingen i Eidsvold, den 10. april 1814. H. 3, Christiania:Trykt hos C. Grøndahl, 1814, p 28, https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009062913002
[xviii] Fuldmagter og Adresser, overantvordede Norges Regent, Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik, fra det Norske Folks Deputerede ved Rigsforsamlingen i Eidsvold, den 10. april 1814. H. 1, Christiania:Trykt hos C. Grøndahl, 1814, p 61, https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009062613002
[xix] SAKO, Gjerpen kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1814-1823, s. 266
[xx] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. 5, 1814-1843, s. 107
[xxiv] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. 5, 1814-1843, s. 200
[xxv] Tønnessen, Joh. N. (Johan Nicolay); Porsgrunns historie. 2 : Fra trelast og skipsfart til industri 1807-1920; Porsgrunn:Porsgrunn kommune : I kommisjon hos H. Joh. Dyring, 1957; p 79; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011122208038
[xxix] Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 106; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxx] Jakob och Johannes kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/SSA/0008/C I a/21 (1828-1844), bildid: C0054707_00094, sida 116; https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0054707_00094
[xxxi] Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 107; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxii] Johanna Marie Holst, f. de Klöcker 1784 – 1843, g.m. Johan Hübner v. Holst 1774 – 1836 generalmajor. Han fulgte i 1810 Prins Christian August til Sverige, hvor han blev adlet 1817. Han var Carl Johans betroede Mand og nærstaaende Ven». Se Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 107; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxiii] «Fru Rehbinder var datter af justitsraad Paul Thrane 1753 – 1830 der bl.a. eiede Borregaard. Hun var gift med Gustav Christian Rehbinder, oberst og kommandant i Fredrikstad i flere aar bosat i Stockholm som adjutant hos Kronprinds Oscar. Han var sön av major Fredrik Christian v. Rehbinder og Dorothea v. Cappelen og saaledes nært beslægtet baade med Hans Aall og Mariane A. f.v. Cappelen». Se Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 107; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxiv] «Karen Anette Anker 1804 – 1862 hofffrøken hos Kronsprinsesse Josefinefra 1828». Se Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 107; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxv] «Fredrik Gottschalck Haxthausen Due 1796 – 1873, statssekretær ved statsraadsafdelingen i Stockholm i Stockholm 1822 – 1841, statsminister i Stockholm 1841 – 1858». Se Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 107; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxvi] «Gabriel Hesselberg 1798 – 1877, marinens referent i Stockholm, Kammerherre hos Krondprinds Oscar, kontreadmiral 1854». se Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; pp 107-108; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxvii] Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; p 108; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xxxix] SAKO, Skien kirkebøker, F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. 5, 1814-1843, s. 115
[xli] Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger; 28.08.1835; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_trondhjemsborgerligerealskole_null_null_18350828_null_69_1
[xlii] Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; pp 115; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xliii] Christian Frederik | Aall, Jacob | Aall, Niels; Breve fra slekten Aalls arkiver : anden samling; [Ulefoss], 1956; pp 115-116; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013041624008
[xlix] Steffens, Haagen Krog; Slægten Aall. 2; Kristiania:[s.n.], 1908; pp 303-304; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012011824011
[l] SAKO, Holla kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1830-1848, s. 114
[lii] SAKO, Holla kirkebøker, F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1830-1848, s. 389
[lix] Folketelling 1865 for 0819P Holla prestegjeld; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038137003650
[lx] SAKO, Holla kirkebøker, F/Fa/L0006: Ministerialbok nr. 6, 1861-1869, s. 262